Vi kom afsted fra CPH med ca 1 times forsinkelse - og så tilsvarende sent i Cairo. Cairo er en time foran (+1) DK - så landing kl. 21 lokalt. Tog lidt at komme ud og så med bus til hotel Cairo Hilton - og så var det arrangeret at vi gik direkte op og spiste aftensmad (22:20) - og vi skulle værre klar og pakkede i forhallen kl 9:00 for udcheck og bus til museet.

Ulla var allerede træt med udsigt til for lidt søvn - og SÅ fortæller rejselederen at Egypten skifter til sommertid i løbet af natten - så vi skulle endnu tidligere op. Ulla i panik… 

Vi fik spist og op i seng i et OK værelse med udsigt til Nilen (koster ekstra!). Lidt spildt egentligt da det var tæt trafik på alle sider - så det var med at få lukket døren…

Nå - Næste morgen… Ulla oppe, og så tænkte jeg - det giver altså ikke mening at skifte til sommertid en hverdagsnat.. På google (på firma sim'et) og der står der ikke har været sommertid i Egypten siden september 2014. Så INGEN sommertid. Hvad F….. Sker der.

Vi tog vores kufferter og var nede ved morgenmaden 7:50 - lige i underkanten hvis det nu skulle vise sig at være 8:50..

..mødte så nogen af de andre som så kunne fortælle det VAR blevet afblæst igen for dem der havde været længere i restauranten. Ulla var sur - især når jeg lavede grin med det. ;-)

Vi fik spist - og morgen manden var ok, selvom jeg ikke lige synes at oksebacon er særligt vellykket.

 

Vi blev kørt i bus til Museet - 15 minutter gennem lyskryds omveje og rundkørsler. Havde været noget hurtigere at gå de 500m over Tahir pladsen. Vi var der ca. 9:30 og havde en 'hurtig' rundtur med Lise som guide… Lidt smart - man fik udleveret en audioguide som viste sig at være en walkie talkie så man kunne høre hvad hun sagde. Så slap man da for at stå stille lige så længe som de andre…

Så 1½ time til fri leg - så der sad jeg ude og nød solen uden at kunne hverken øl eller vand. Luset museum.

Faktisk var der lidt interessant! Hvis man har fulgt nyhederne lidt, så er det omtalt at der lige nu er fundet en stor statue i vandet et sted, og den var lige blevet hevet op og stod museets plæne - med tilhørende lang forklaring fra Lise (inden walkie talkie, så man kunne næsten høre det).

Efter museet var det med bussen til en lokal restaurant med Egyptisk mad. Det var faktisk rigtigt godt. Herefter videre til skibet - endelig… Det er fint nok og i god stand og vedligeholdelse, men bærer lidt præg af at 5 stjernet i Egypten ikke er HELT det samme som resten af verden - måske snarere 3 pæne stjerner. Gode kahytter og vi HAR fået panorama vinduer og på dæk 3. Alle er glade :-)

 

………bortset fra det frie internet……..

Comments powered by CComment