Smart-TV til næsten ingen penge?? Ja - med ChromeCast (= CC). Pris 270 DKK. ENDELIG svaret på mine mange års forsøg med at gemme film på hjemme serveren for at kunne spille dem på forskellige TV.

Til den pris er valget let - drop de andre formater og gå efter CC understøttede formater. Det er testet og de virker på alle vores Smart devices også - så en ren 'no brainer'.

Hvad er det så for en dims..

Det er en lille usb-agtig dongle som sættes i en HDMI port på dit tv / skærm. Den leveres med en lille strømforsyning - men det medfølgende kabel kan lige så godt sættes i tv'ets usb port (hvis sådan en findes). Fidusen er at den så tænder med tv'et.

Det er Google der laver CC, så den forbinder (kun!) til trådløst internet - og styres fuldstændig via apps på din smartphone / tablet - eller via Chrome browseren på din pc. Ingen medfølgende fjernbetjening til at rode.

Opsætning

Når den er sat i tv'et, så tænd og skift til den rigtige HDMI indgang. CC starter op og viser sit 'navn' på skærmen.

Installer ChromeCast app'en på din smartphone, og den finder så din CC og lader dig konfigurere den. Når forbindelsen er lavet så viser CC en kode på skærmen som du skal bekræfte på din app at du kan se.

Faldgruben er dit trådløse netværk... Det gav lidt problemer hos os, da vores netværk som udgangspunkt ikke tillader mere end én forbindelse mellem net og enhed ad gangen. For at det virker så skal din smartphone kunne 'snakke' DIREKTE med CC.

Løsningen var at fjerne den lås i netværket (på den trådløse router / access punkt). Herefter: Ingen problemer.

Hvad kan man så?

Som udgangspunkt så understøtter CC de almindelige smart-tv ting - som Netflix, Youtube osv. Som det ligger i konceptet, så skal du installere disse som apps på din smartphone (via Play butikken).

Når du spiller video (eller hvad du nu går) så vises en lille cast ikon på smartphonen, og når du trykker på den - så kan du vælge hvilken enhed du vil sende signalet til. Vælg din CC og fluks flytter billedet over på it tv i stedet for din smartphone. S.... smart!

'Killer' app'en for mig er (naturligvis) NBA appen, som efter en ny opdatering i november 2014 understøtter CC. Nu har jeg købt 3 stk. CC - og kan se NBA på stor skærm uanset hvor i huset jeg er. FEDT!!!