Så er der lidt mere erfaring med dækkene! Knapt 200 km. (faktisk er det kun på baghjulet endnu - jeg gider ikke skifte før jeg punkterer...)

Overordnet, så er det faktisk en god oplevelse at køre med de punkterfri dæk.

Hårde? Ja, dem jeg har er hårdere at køre på end mine normalt hård pumpede 700x35 dæk, men det er faktisk kun på MEGET ujævn vej at det mærkes. På almindelig vej / cykelsti er der ingen forskel.

Rullemodstand? Svært at sige - for helt ærligt, så skiftede jeg op til en periode hvor cyklingen blev forsømt, og formen led en hel del - og det var også dårligt vejr. Reelt gik gennemsnittet på turen til arbejde noget ned, men det var nu nok ikke dækkenes skyld (alene)..

Fadt i øvrigt disse gode links om rullemodstand i samme anledning: CyclingNews og hos Schwalbe.

Ujævhed? Ja - det hårde dæk betyder at ujævnheder mærkes mere, og jeg nævnte slør i fælgen - MEN faktisk var det væsentligste problem at der mangler en ventil!

Mine fælge er åbenbart lavet så der er eksra vægt modsat fælgen, og det giver ved hastigheder over 30-35 km/t en foremmelse af slør og løst dæk.. Efter lidt mail med Rick, er løsning at tilføje en vægt på 15-20 gram over ventilhullet. Dette er testet i opghæg, og virker fint nok - men jeg har ikke lige fået lavet en 'drifts' udgave endnu. Overvejer at sætte en ventil i hjulet fra en gl. slange.

Løs på fælgen? Nej, dækket sidder godt fast - og det falder ikke af. Der har været et par situationer ved snævre sving med middel hastighed, hvor det har føltes som om der var en sten der blev 'smuttet' - men ikke noget faretruede.

Jeg kan helt ærligt ikke sige om det har været en sten der mærkes pga. det hårde dæk, eller om dækket er vippet lidt på fælgen - men jeg KAN sige, at det ikke har været generede.

Som sagt - alt i alt - positivt!

Comments powered by CComment