I forlængelse af det med cast af film med undertekster - så er den stabile løsning at rippe filmen til .mp4 format.

Det er fuldt lovligt, da man jo laver en backup af sin egen film til at kunne spille på sin smartphone. Den kan så også vises på TV vi Chromecast. Ved ripning kodes filmen om til en hel ny type, som typisk er meget mere komprimeret (fylder mindre) en den tilsvarende originale film - hvilket gør det muligt at have flere på sin enhed, eller at streame dem via net.

Vi har licens til DVDFab (hele pakken) - og det fungerer rigtigt fint.
Undersøgelser på nettet peger på WinX Free DVD to MP4 Ripper Free Edition   som et godt bud på en gratis løsning.

Essensen er: kod underteksterne ind i videoen direkte!

MKV format

.mkv format er reelt IKKE en ripning i den forstand at den omkoder filmen - men reelt en kopiering af specifikke dele af en DVD eller Bluray og samling i en 'container'... Container skal forstås som en ny indpakning der kan forstås af mange programmer.

Teknisk set så er DVD og Bluray også Containere som kan forstås af diverse afspillere. Det kan man se hvis man åbner en DVD i Windows explorer.. En masse bestemte filer og foldere. Samme gælder altså for .mkv.

Den primære fordel ved .mkv formatet er at man kun tager de få dele (film, lyd og undertekst) som man reelt er interesseret i, og så gemmer dem på en måde som kan afspilles af et væld af programmer.

Lyd og billed er sjældent et problem - og kan også afspilles direkte af Chromecast. Udfordringer er at underteksterne ligger i et format som de fleste programmer har vanskeligt ved at bruge - da formatet er lavet specifikt til hardware afspillere.

Det kan jo ændre sig i fremtiden, så bedste bud til at udtrække til .mkv format er: http://www.makemkv.com/