Mikro
- Detaljer
- Skrevet af: Rie Førstø
Mikro var den mindste i sit kuld og havde som hvalp en lille stribe hvis pels op over hovedet, af en eller anden forsvandt denne hvide stribe i alt hendes sorte pels.
Når man kan se hendes øjenfarve ser man brun.
Min lille glade hund hat trøstet mig når jeg var ked af det, og irriteret mig når jeg var ugidelig ;)
Hun er heldigvis stadig glad for mig når jeg kommer ind af døren, og kan finde ro om aftenen når jeg er hos hende (har jeg fået fortalt).
Man kan godt mærke hun er blevet gammel, synet, snuden og hørelsen er ikke hvad de har været, men stemmebåndet fungere helt som det plejer.
Mine forældre siger hun er blevet doven, men når jeg leger med hende er hun livlig - ikke som da hun var yngre (heldigvis, er jo også selv blevet ældre), men stadig nok for mig.
Min lille stakkels hund havde som hvalp en dårlig oplevelse med en overivrig vil-lege-ta'fat-labrador, og har siden da været ret hundesky, så hun blev mishandlet på det groveste (bemærk: sarkasme!) da hun blev taget i sommerhus med mig, en veninde og dennes hund. Første dag var fremmede-hund-hold-dig-fra-mig, men der faldt heldigvis hurtigt ro over gemytterne.
Eneste problem er egentlig at jeg ikke ser hende nok da hun - eftersom hun fortjener mere menneskekontakt end hun ville få boende med kun mig - og det er kun min fejl og mig der kan løse det.......
