Denne kage er såkaldt pund-til-pund opskrift, så den er ikke nogen slankekage, men hvis der en gang i mellem skal syndes smager den rigtigt godt - især lun med creme fraiche til.
250 g mel
250 g sukker
250 g margarine
4 æg
6-8 rabarber
Alle ingredienserne, på nær rabarber, blandes sammen og hældes i en lille bradepande (ca 25-20 cm). Bradepanden skal ikke smøres, da der er så meget fedtstof i dejen. Rabarberne skylles og skæres i stykker af et par cm's længde. Rabarberne stikkes ned i dejen, og dejen glattes, så rabarberne er dækket med dej.
Bages i ovnes ved 200 grader i ½ time.
Serveres lun med creme fraice.
Tips - der kan bruges andre frugter, fx æbler, i stedet for rabarber.
Rabarberkage
- Detaljer
- Skrevet af Ulla Kær Andersen
Comments powered by CComment