Bageopskrifter

Familiens brød og kage favoritter

Dette brød synes jeg også bliver godt i min maskine. Med oregano er det fint som madbrød, men dur ikke rigtig til morgenmad, derfor vil jeg engang forsøge at lave det uden oregano - opdatering følger.

Ifølge opskriften skal der tilsættes yoghurt natural. Det har jeg som regel ikke i huset, men jeg har altid Cheasy yoghurt med en eller anden frugtsmag. Jeg har både i dette brød og i andre bageopskrifter, hvor der skal bruges yoghurt natural, brugt den Cheasy yoghurt jeg nu har haft i huset. Det fungerer udmærket :-)

Ingredienser:
2,5 dl vand
2-3 spsk oregano
60 g yoghurt natural (eller anden yoghurt)
1 tsk salt
130 g sigtemel
300 g hvedemel
2 tsk tørgær

Ingredienserne hældes i bagemaskine i den rækkefølge de er nævnt.

Bages på program 1 (basic), skorpe lys.

Write comment (0 Comments)
Nu har jeg fundet endnu et brød, som bliver lækkert i min brødmaskine.

Opskriften, som jeg fandt den, var baseret på, at man skulle bruge 3,25 dl hvidtøl - men hvad skal man så med den sjat? Derfor har jeg ganget opskriften op, så den passer til en hel øl, derfor de lidt skæve tal i nogle af ingredienserne

Ingredienser:
1 hvidtøl (33 cl)
103 g cornflakes
2 tsk salt
2 spsk sukker
2 spsk olie
513 g hvedemel - eller 250 g groft speltmel og 263 g hvedmel
2 tsk tørgær

Hvidtøl hældes i bagemaskine og cornflakes tilsættes. Lad cornflakes trække i 3 minutter inden salt, sukker olie og mel tilsættes i nævnte rækkefølge. Til sidst tilsættes tørgær - i en lille fordybning i melet.

Bages på program 1 (basic) med lys skorpe.
Write comment (0 Comments)
Jeg har for nyligt købt en bagemaskine - en Atlas, i Metro, men har haft svært ved at finde en opskrift, som vi synes smager godt. Jeg har prøvet flere opskrifter, og selv om flere af brødene blev store nok, synes vi at de var meget løse i det og smagte tørt.

Alle de opskrifter jeg har forsøgt, er lavet med timer, da mit formål med bagemaskinen er, at få nybagt brød til morgenmad.

Nu har jeg så forsøgt med en opskrft på et brød, som jeg har bagt i flere år, på traditionel vis, og det blev en stor succes. Brødet blev stadig lidt mere løst, end når jeg bager det normalt, men det var ikke tørt.

150 g skårne/knækkede hvedkerner
3 dl kogende vand

Kerner hældes i bageformen, og det kogende vand hældes over. Hvis du vil bage brødet uden timer, bør denne blanding stå mindst 3 timer, da kernerne ellers er meget hårde.
Hvis brødet skal bages med timer, skal blandingen trække i ca. 10 minutter.

Derefter tilsættes

1 dl koldt vand
2 ts salt
1 sps olie
½ sps sirup
500 g hvedemel
2½ ts tørgær

Bages på basicprogram (program 1), med lys skorpe

Write comment (0 Comments)
Disse boller tager 5 minutter at røre sammen - efter en overnatning i køleskabet, tager det 5 minutter at slå dem op og et kvarter efter har du nybagte boller.

Ingredienser til ca. 15-16 stk:
7 dl lunken vand
5 g gær (ja det er ikke en stavefejl - der skal kun 5 g i)
1 spsk salt
1 tsk sukker
3 dl havregryn (kan erstattes af durummel)
600-650 g mel (hvedemel, eller blanding af forskellige melsorter, fx spelt og pizza efter smag)

Rør alle ingredienser sammen. Dejen skal være meget klistret. Sæt låg på skålen. Hvis du ikke har et tætsluttende låg til din skål, kan du dække skålen med plastfilm og lægge et grydelåg over. Lad dejen hæve natten over i køleskab.

Tag dejen ud af køleskab, og tænd ovnen på 250 grader. Sæt dejen på plader med bagepapir vha en grydeske og en spiseske. Dejen slipper lettere, hvis de skylles i koldt vand et par gange undervejs.

Når dejen er varm, pensles bollerne med vand. Bages i ovnen i ca 15 min, til de er gyldne. Write comment (0 Comments)